Eberhard Trumler har forsket i hundes udvikling og han kom frem til at hvalpen fødes relativt uudviklet og ude af stand til at klare sig selv. Hvalpen fødes med en evne til at krybe i ring mens den med sit hoved søger skiftevis mod højre og venstre, indtil den mærker sin mor og begynder at trykke sin snude ind i pelsen og opad, indtil den finder en dievorte som den straks tager ind i munden og begynder at drikke af. De første to uger af hvalpens liv er dette, udover at sove, den eneste og vigtigste aktivitet for hvalpen. Når hvalpen er tolv til femten dage gammel, åbner den øjnene, som hidtil har være helt lukkede. Seksten til atten dage gammel begynder den at snuse til sine søskende. Tre uger gammel begynder hvalpen at reagere på lyde, både i og udenfor hvalpekassen og et par dage senere begynder hvalpene at logre med halen, at bide hinanden og slå hinanden med poterne. Hvalpen begynder at kunne knurre og bider nu alt muligt den kommer i nærheden af.

Allerede fra tre ugers alderen begynder jeg at tale til hvalpene eller bare tale i rummet. Hvalpene fødes inde i huset og bliver inde i huset til de er seks uger gamle. Jeg mener det er meget vigtigt for hvalpene at når jeg skifter underlaget i kassen og håndterer hvalpene i øvrigt, så registrerer hvalpene at jeg er der, både mine berøringer, stemme og duft. Derved bliver jeg og min familie, allerede inden hvalpen begynder at registrere at den er omgivet af andre levende væsener, en del af hvalpens omgivende miljø, på lige fod med dens mor og dens søskende. Det bliver derfor naturligt for hvalpen at se mennesker som hørende med til dens flok, at mennesker er i det omgivende miljø på samme måde som dens søskende og dens mor.

Denne afgørende tidlige prægning har senere i hvalpens liv en stor betydning, både når vi skal leve og bo med vores hunde og når vi skal træne og aktivere vores hunde.